Interessen bliver mere koncentreret om en enkelt person. Hvilket udsnit man vælger, afhænger helt af hvor meget den pågældende bevæger sig, hvor distraherende baggrunden er m.m.
Intet er så kedeligt som en film uden nærbilleder. Med de foregående billedudsnit har vi vist, hvor hovedmotivet befinder sig, og henledt seerens opmærksomhed på en enkelt person i det samlede motiv. Men indlevelsen opnår vi først med nærbilledet, fordi seeren føler at han/hun befinder sig i samme stue som den medvirkende i filmen. Videofilmen bliver mere nærværende og personlig, og derfor betydelig mere interessant.
Meget nær
Enhver lille ansigtsbevægelse træder tydeligt frem. Det udsnit virker meget stærkt, og skal bruges med omtanke, da
"ofret" ikke har en chance for at skjule rynker og urenheder. Man skal søge at undgå, at personen ser direkte ind i kameraet, da det gør os opmærksomme på mediet, og tager en del af indlevelsen. Nærbilleder af børn, blomster og dyr gør videoen mere interessant.
Ultra-nær
Ultra-nær eller close-up kan laves med makroindstillingen på objektivet, med tele eller med nærlinse. Øjne er det mest udtryksfulde på mennesker og er derfor meget oplagt at tage i ultra-nær.
En optagelse af læber i ultra-nær, kan udtrykke sensualitet, mens et øre, der fylder hele skærmen giver indtryk af at personen lytter intens. Vælg dine nærbilleder, for nærbilleder er en effekt.
Derfor er det væsentligt, når de bruges, at de har noget med historien at gøre. Man skal aldrig lave et nærbillede af noget, man bare synes er flot. Vælg noget der understreger det, du gerne vil fortælle, eller brug et nærbillede som en spoteffekt til at henlede opmærksomheden på noget bestemt.
Konklusion
Det er yderst vigtigt at variere billedudsnittet, således at man skiftevis får overblik og detaljer. Ultra-total og total benyttes hovedsageligt til at stedbestemme handlingen i begyndelsen af en sekvens. Man kan også starte en sekvens på en mere utraditionel måde, f.eks. med et nærbillede af en person eller en genstand, og derefter gå over til en total. Pas på at dine nærbilleder ikke bryder rytmen i din film. Brug ikke for mange total optagelser. Ryd op i dine billeder, fjern ting der ikke har noget at gøre med historien, og lav kun nærbilleder af ting, der skal fremhæves i historien. Vælg dine billeder med omhu.
Billedkomposition
Billedkomposition går ud på, at opbygge de enkelte billeder, på en sådan måde at det budskab man ønsker at formidle understøttes effektivt, og samtidig at man opnår et behagekigt, velafbalanceret billede.
Videobilledet
(og TV-skærmen) er 4 enheder i bredden og 3 enheder i højden, og alle elementer er bundet af videobilledets ydre rammer og proportioner. Hver gang der stilles op til en optagelse, bør man lege med billedets komposition ved at flytte rundt på kameraet eller ved at ændre på objektivets brændvidde, således at man får indrammet netop det, der på den mest effektive måde formidler ens budskab. Gør det til en vane at afsøge hele sceneriet i søgeren, prøv forskellige optagevinkler og forskellige brændvidder. Se specielt efter ud mod kanterne af billedet, der kan være uønskede billedelementer, der kan være en hånd, en del af en person eller noget andet som man ikke ønsker med i billedet.
Trediedelsreglen
Et hjælpemiddel til velkomponerede billeder
Forestil dig billedet i søgeren delt op i 3 lige store dele både lodret og vandret, komponér billedet således at hovedelementerne i billedet falder sammen med linierne eller deres skæringspunkter. Det er særligt vigtigt ved totaler, hvor man på denne måde afbalancere billedet horisontalt og vertikalt. Alt efter motivet, skal man sørge for at horisonten enten ligger ved underste eller øverste horisontale linie.
Plads til at se
Når man komponerer et billede af en person, der ser mod et punkt uden for billedet, skal man altid give motivet mere luft fortil end bagud, det giver en bedre balance i billedet og en øget fornemmelse af retning. Man bør også tilstræbe at placere øjnene ca. en trediedel nede fra øverste billedkant. Er placeringen for lav bliver der for meget luft foroven og man risikerer at vise hovedet uden krop med hagen hvilende på den nederste billedkant.
Bevægelsesrum
Når man panorere for at følge med en person i bevægelse, skal man sørge for rigelig plads, til at bevæge sig i foran personen, det giver balance i billedet og styrker fornemmelsen af fart. Er personen for tæt på billedrammen, ser det ud som om han skubber billedkanten fremad.
Distraherende linier
Når man komponerer sit billede skal man være opmærksom på linier og flader, der kan forstyrre billedet eller den historie man vil fortælle. Pas på ikke at bortlede seerens opmærksomhed fra motivet. På den anden side, kan en baggrund skabe dybde og stemning i billedet.
Placér ikke en person foran en flagstang. Det vil se ud som om flagstangen vokser op af hovedet på vedkommende.
Selektiv fokus
Ved at bruge korte lukkehastigheder eller zoom, kan man indsnævre det område der vil være skarpt. Det kan udnyttes til at fremhæve en person eller en ting og flytte seerens opmærksomhed væk fra ting der er mindre betydningsfulde i billedet.
180° reglen
Det er vigtigt at etablere og fastholde en øjen-linie mellem to personer i en sekvens. Øjen-linien gør sig gældende, når man ønsker at klippe mellem forskellige optagelser af mennesker der kommunikerer indbyrdes, hvad enten de taler, lytter eller ser på hinanden. Man forestiller sig en øjen-linie mellem to personer, der ligesom bevægelseslinien ikke må krydses i en række af indstillinger, der senere skal bruges i en sekvens. Man kan altså ændre kameraindstilling 180° men aldrig krydse øjen-linien. Det er dog muligt at krydse øjen-linien, hvis man laver et indklip.
Billedbalance
Når man komponerer sit billede skal der være balance, det vil sige at hele billedflsden skal vurderes, er der f.eks. ikke noget i den ene side, vil det i de fleste tilfælde være en god idé at gå tættere på motivet eller ændre kameravinklen. De fleste optagelser vil nok være symmetriske. Men prøv at lave nogle asymmetriske optagelser ind imellem, ofte kan disse optagelser skabe dybde og forbedre det endelige resultat.
Opretning af horisont
Selv om kameraarbejdet er jævnt og stabilt,kan det ske at billederne hælder lidt.
Horisontplanet kan let fastholdes ved at anvende søgerrammen som reference, og sørge for at vandrette linier er paralelle med underkanten af søgerrammen.
Punktet for opmærksomhed
Ved billedopbygning skal man være opmærksom på, at seeren ubevidst vil flytte øjnene til det punkt i billedet der har størst vægt. Det er derfor vigtigt med balance i billedet. Der er flere ting der kan ændre balancen, og dermed opmærksomhedspunktet.
Det areal et objekt optager af billedfeltet i forhold til andre objekter, vil være afgørende for den opmærksomhed seeren giver det, større areal større opmærksomhed. Det samme er tilfældet med lys, farve og skarphed. Der er altså flere måder at få seeren til at ændre opmærksomhedspunkt, en kraftig farve eller et stærkere lys i forhold til andre dele i billedet vil have den virkning. Der er endnu to ting der tiltrækker opmærksomhed nemlig lyd og bevægelse, en person der enten taler eller bevæger sig vil tiltrække seerens opmærksomhed.
Ved ændring af kameravinkel, udsnit eller ved klip, vil en placering af et objekt på samme sted på billedfladen som det foregående klip, virke roligt og seeren vil ikke have vanskeligheder med at finde det.
Billedstørrelse
Videoformatet har altid forholdet 3x4 i modsætning til 35 mm dias, som har forholdet 2x3. Dette indebære en beskæring af siden af billedet, hvis man ønsker at bruge et 35 mm dias i sin video. Det kan også være vanskeligt at lave et totalbillede af et meget højt objekt, idet der vil være meget
"luft" ved siden af og da man er nødt til at holde stor afstand til objektet bliver detaljerne let væk og man må supplere med nogle udsnitsoptagelser.
De 3 mest anvendte indspilningsmåder
Panorering, tiltning og zoomning kan give mere liv og bevægelse i motivet, hvis de anvendes rigtigt. Desværre bruges disse indspilningsmåder ALT for meget, og det er ikke for folk der let bliver søsyge man skal fremvise sin video, hvis den er optaget på denne måde. For den bedst mulige effekt anbefales det at du ikke bruger dem for meget.
Panorering
Panorering er en horisontal
(vandret) bevægelse af kameraet. For at pointere storheden i en scene og få hele sceneriet med i en eneste bevægelse er panoreringen en god teknik. Ret kameraet mod scenen 3 til 5 sekunder i begyndelsen og slutningen af panoreringen og hold kameraet helt stille, så der er mulighed for at orientere sig. Panoreringen skal foregå langsomt og man skal maximalt panorere 90°. Det er en god idé at prøve hele panoreringen inden man starter optagelsen. Stop aldrig midt i en panorering. Start aldrig en ny scene med en panorering den modsatte vej. Man kan ikke klippe i en panorering. For at en panorering ikke skal blive som et skib i orkan, skal man
ALTID benytte stativ.
Panorering uden stativ
Det vil altid være det bedste at benytte
stativ ved panorering, men laver man en panorering med håndholdt kamera, er der nogle
teknikker der kan forbedre det færdige resultat.
- Først skal du stille dig i den retning hvor
panoreringen slutter.
- Vrid på overkroppen uden at flytte fødderne, så
kameraet bliver rettet mod det sted, indspilningen af panoreringen skal
starte.
- Start indspilningen. Vrid langsomt til det punkt hvor indspilningen skal slutte
Den bedste panoreringshastighed er den, der
tillader dig at forklare scenen når båndet afspilles.
Brug
ALDRIG kameraet som
"sprøjtemalepistol".
Man bør undgå at gentage panoreringer af samme motiv. Kan du holde vejret under
panoreringen, reduceres kameraets vibrationer og du kan lettere koncentrere dig om scenen.
Tiltning
Tiltning er vertikalt
(lodret) bevægelse af kameraet. Ved en tiltning opad giver man seeren indtryk af højde, tiltning nedad pointere slutscenen.
Tiltning med videokamera skal være noget hurtigere end panorering, men de samme regler gælder som for panorering
(jævn tiltning, start og stop holdes).
Zoomning
Ved zoomning sker der en ændring af motivets størrelse. For at gøre seeren opmærksom på noget specielt, kan man zoome ind.
Eftersom teleoptagelser gør kameraets vibrationer mere mærkbare, skal kameraet stabiliseres så meget som muligt
(brug ALTID stativ) og skarphedsområdet er også mindre ved teleoptagelser, så det er vigtigt at man har indstillet skarpheden i teleindstillingen inden man zoomer ind.
For at afslutte optagelsen med at vise motivets omgivelser, kan man zoome ind.
Zoomen bør ikke benyttes ret meget, idet det kan virke meget uroligt og forstyrrende på den færdige film. Man kan heller ikke klippe i en zoom bevægelse.
Tips om redigering
Al erfaring siger, at jo flere personer man er, jo flere er der til at få gode idéer - og til at være uenige. Når man skal redigere i praksis, er det ikke hensigtsmæssigt at være mere end max. 3 personer i redigeringsrummet. Dels fordi det er begrænset, hvor mange hænder der reelt er behov for til at trykke på knapperne. Og dels fordi mange personer i et redigeringsrum uundgåeligt afstedkommer et antal ørkesløse diskussioner. Er der tale om en undervisningssituation, hvor eleverne producerer video, og hvor der dermed er mange personer på holdet bag produktionen, kan man løse problemet ved på forhånd at have lavet en rollefordeling på henholdsvis optagefunktioner og redigeringsditto, eller ved at lade flere grupper arbejde forskudt ud fra de samme råbånd. I det sidste tilfælde giver det altså flere udgaver af den samme produktion, men det kan - som sammenligningsgrundlag - indebære nogle store pædagogiske fordele og muligheder.
Klippepunkter ved "Klip-i-kamera"
Camcordere bruger et særligt princip: De
'bakker' båndet før et klip, for at opnå rene overgange uden billedstøj. Hver gang optagelsen sættes i
"pause", spoles båndet automatisk ca. 1 sekund tilbage
(Backspacing) - ind over det sidst optagne. Når camcorderen startes igen, løber båndet fremad
(mens den nye optagelse elektronisk låser sig fast på den foregående optagelses kontrolspor) og først herefter begynder den egentlige optagelse. Som resultat af denne proces mister man en lille smule af starten af hver optagelse. Hvor meget varierer fra model til model så det er vigtigt at finde ud af hvordan ens egen camcorder fungerer.
"Backspacing" er kun et problem, når man optager korte klip der indeholder masser af aktivitet. I sådanne tilfælde bør der kompenseres for tabet ved at starte optagelsen lidt for tidligt. Hvis man f.eks. vil optage en , der springer ud fra 10-meter vippen, bør man starte camcorderen lige før hoppet, og ikke
i hoppet.